Er de angste eller helt ligeglade

8 Dec

Svensk ministers bedste bud på mere Øresundsintegration: Afskaf dankortet. Med fare for at lyde som en ægte skåning vil jeg brokke mig over regeringen i Stockholm. Den, der sidder tight på magten og pengene, når det gælder udviklingen af Øresundsregionen, men som i øvrigt ikke beskæftiger sig med os.  Tag nu Ewa Björling, Norden- og handelsminister, hvis største ambition for en styrket Øresundsintegrationen er at gøre noget ved  DANKORTET. (I ved den store stygge grænsehindring). Mange svenskere har nemlig ikke dankort, og derfor er Dancard, som hun siger,  et issue, hun vil drøfte med den danske regering.  Et problem, hun gentagne gange vender tilbage til i dette tåkrummende pinlige interview i Sydsvenskan.

Er en ændring af dankortsystemet virkelig Ewa Björlings bedste bud på en styrket  Øresundsregion? Nej, hun vil også ensrette pantsystemerne i de nordiske lande.

Og den bilaterale skatteaftale DK-Sverige,  som kort sagt går ud på at

  1. vi pendlere betaler skat hvor vi arbejder (Danmark),
  2. den by vi vi bor i betaler stort set alle velfærds-udgifter (Malmö)
  3. Sverige får til gengæld nogle penge tilbage fra Danmark, som bliver afleveret i en stor kasse i Stockholm,
  4. de penge ser Malmö ikke noget til, de ender formodentlig oppe i Norrland et sted.

Ja, det er alt for kompliceret at regne ud, om den egentlig er fair.  Det har embedsmændene selv konstateret.

Adspurgt hvilke konkrete grænsehindringer der næste gang skal afskaffes, kan hun ikke svare.

Nok om Ewa. Kan I huske Carl Bildt? Tjek lige dette citat, også fra Sydsvenskan, denne gang i en artikel om et politikermøde, der skulle have fjernet en idiotisk skatteregel,  men ikke lykkedes med det:

(…) Carl Bildt, som har förståelse för den frustration som finns i regionen över att beslut om bland annat ändrade skatteregler över Sundet dröjer.

– Det här är en region som har större ambitioner och det ska den alltid ha. Vore man nöjd skulle jag vara missnöjd. (…)

Jeg var og er chokeret over den nonchalante affejning af reelle problemer.

Selv regeringens skånske partifæller brokker sig over manglende interesse fra Stockholm  – Pia Kinhult, som er Skånes borgerlige svar på Vibeke  Storm Rasmussen og altså ikke fru hvem som helst, siger direkte, at det er den  ‘største udfordring’, når det gælder at skabe større trafik-kapacitet over Øresund.

Er Stockholmer-regeringen angst for konkurrencen fra syd? Eller ganske enkelt helt helt ligeglad?

Annonser

Kommentera

Fyll i dina uppgifter nedan eller klicka på en ikon för att logga in:

WordPress.com Logo

Du kommenterar med ditt WordPress.com-konto. Logga ut / Ändra )

Twitter-bild

Du kommenterar med ditt Twitter-konto. Logga ut / Ändra )

Facebook-foto

Du kommenterar med ditt Facebook-konto. Logga ut / Ändra )

Google+ photo

Du kommenterar med ditt Google+-konto. Logga ut / Ändra )

Ansluter till %s

%d bloggare gillar detta: